Patrick

Patrick har sine rødder i det latinske Patricius, som betød "adelig" eller "af patricisk slægt" i det gamle Rom. Navnet fik sin verdenshistoriske betydning via Sankt Patrick, Irlands skytshelgen, der levede ca. 385-461 og missionerede på den grønne ø. Hans navn spredte sig derfra til hele den kristne verden og blev i løbet af middelalderen et af de mest genkendelige irsk-kristne navne i Europa. Den engelske og irske stavemåde Patrick er den klart dominerende form på dansk, mens det latinske Patricius og den irske variant Pádraig kun sjældent ses i Danmark.

I Danmark begyndte Patrick for alvor at få fodfæste i midten af 1980'erne. Fra 85 nyfødte i 1985 voksede tallet støt og kraftigt, og navnet nåede sit absolutte højdepunkt i perioden 1992-1996, hvor det hvert år fik tildelt mellem 438 og 494 nyfødte og lå i top 25 blandt alle drengenavne. Det er en bemærkelsesværdig popularitetskurve, der placerer Patrick som et af de store modenavne fra den generation. Fra årtusindskiftet begyndte tilbagegangen: i 2005 var der 175 nyfødte, i 2010 kun 84, og i de seneste år er tallet faldet til blot 7-13 nyfødte om året. I dag bærer godt 8.400 danskere navnet, og langt de fleste af dem er født i 1990'erne.

Patrick er et navn med et klart generationsstempel. Det signalerer typisk en mand født i perioden 1988-2000, og det er netop det, mange forældre i dag tager med i overvejelserne. Navnet har en international klang, der i sin tid appellerede til danske forældre, som ønskede noget med lidt mere kant end de klassiske nordiske navne. Det er fast og vokalisk i udtalen, og det fungerer godt på tværs af dansk og engelsk, hvilket også bidrog til dets popularitet i en tid, hvor internationalitet var et modeord. Kendte bærere af navnet tæller bl.a. den irske rugbystjerne Brian O'Driscoll, men i dansk kontekst er det navnlig forbundet med en hel generation af 30-årige.