Per

Per er den danske og skandinaviske kortform af det græske Petros, der betyder 'klippe' eller 'sten'. Navnet er nært beslægtet med det latinske Petrus og det bibelske Peter, som bæres af Simon Peter, den første af Jesu apostle. Navnets vej til Norden gik via den kristne tradition, og det har været i brug i Danmark siden middelalderen. Den korte, enkle form Per er særligt karakteristisk for de skandinaviske sprog og adskiller sig dermed fra de fleste andre europæiske varianter.

Popularitetsmæssigt oplevede Per sin storhedstid i Danmark i årtier efter 2. Verdenskrig og var et af de mest givne drengenavne frem mod 1980'erne. Så sent som i 1985 fik 100 nyfødte drenge navnet, og det lå da på en 54. plads. Herefter fulgte et markant fald: i 2006 og 2007 var tallet nede på blot 4 nyfødte om året. Fra omkring 2018 ses en svag, stabil tilbagevenden, og i 2024 fik 16 drenge navnet, svarende til en placering som nummer 255 blandt drengenavne til nyfødte. Den samlede bestand på knap 28.200 danskere med navnet afspejler, at Per fortsat er et af de mest udbredte navne i befolkningen som helhed, selv om det gives sjældent til børn i dag.

Per er et kort drengenavn på tre bogstaver, og netop kortformen har historisk givet det en folkelig, uformel klang. Det signalerer enkelhed og jordbundethed og forbindes af mange med en bestemt generation af danske mænd født i 1950'erne og 1960'erne. Forældre der i dag vælger Per, vælger et navn med solid dansk tradition og en vis retro-appel, uden de store udsmykninger. Navnet udtales ligefremt og giver ingen vanskeligheder hverken på dansk eller i de øvrige nordiske lande.

Per har nære slægtninge i Peter og Peder, der begge er udbredte i dansk navnetradition. Peder er den ældre, mere højtidelige form, mens Peter i dag er noget mere populær end Per til nyfødte. Internationale varianter som Pierre (fransk), Pietro (italiensk) og Piotr (polsk) deler samme bibelske og græske ophav, men Per forbliver den klart mest skandinaviske udgave af navnet.