Philip

Philip stammer fra det oldgræske navn Philippos, dannet af ordene philos (ven, elsker) og hippos (hest). Betydningen er altså "hesteven" eller "den som elsker heste". Navnet var udbredt i antikkens Grækenland og bares bl.a. af den makedonske kong Filip 2., far til Alexander den Store. Via kristendommen fik navnet fornyet udbredelse i Vesteuropa, idet Filip optræder som en af Jesu tolv apostle i Det Nye Testamente.

I Danmark har Philip en lang historik, men det var særligt fra midten af 1980'erne, at navnet begyndte at vinde frem blandt nyfødte. Stigningen var støt og markant: fra 56 nyfødte i 1985 steg tallet til 129 i 1989 og helt op på 211 i 2003, hvor Philip placerede sig som nummer 43 på ranglisten. Det var navnets absolutte højdepunkt. Herefter fulgte en gradvis tilbagegang, og i 2024 fik blot 52 drenge navnet, svarende til en placering som nummer 129. Philip tilhører dermed kategorien af navne, der var klart på mode i en bestemt periode, men som nu gives til langt færre nyfødte end tidligere. De godt 6.100 danskere, der i dag bærer navnet, er primært mænd i 20'erne og 30'erne.

Stilmæssigt placerer Philip sig i selskab med andre internationale klassikere som Christian, Alexander og Sebastian: navne der hverken føles gammeldags eller modedikterede, men snarere solide og velkendte. Philip har kongelig klang, idet det er et navn der er udbredt i europæiske kongehuse, og det signalerer en vis klassisk dannelse uden at virke støvet. Udtalen er ens på dansk og i de fleste europæiske sprog, hvilket gør det let at bruge internationalt.

Stavevarianten Filip (med ét p og uden h) er den nordiske og mere fonetisk tilpassede form, og den bruges også i Danmark, om end de to varianter i statistikken optræder som separate navne. På andre sprog kendes formen Filippo (italiensk), Philippe (fransk) og Felipe (spansk). Kæleformerne Fil og Pip bruges lejlighedsvis, men Philip bæres typisk i sin fulde form i Danmark.