Rasmus

Rasmus er den danske form af det latinske Erasmus, som igen stammer fra det græske Erasmos, dannet af verbet 'eran', der betyder 'at elske' eller 'at længes efter'. Navnet er blandt andet kendt fra den nederlandske humanist Erasmus af Rotterdam (1466-1536), hvis lærde indflydelse spredte sig over hele Europa i renæssancen. I Norden har Rasmus været i brug siden middelalderen og har altid haft en særlig stærk forankring i dansk navnetradition.

Popularitetsmæssigt har Rasmus en imponerende historik i Danmark. Fra midten af 1980'erne klatrede det støt op ad listerne og nåede toppen i 1990 og 1991, hvor det var Danmarks mest valgte drengenavn med over 1.000 nyfødte hvert af disse år. Det holdt sig i toppen frem til midt i 1990'erne og lå som nummer ét igen i 1993 og 1994, hvor henholdsvis 1.012 og 1.097 drenge fik navnet. Fra årtusindeskiftet begyndte det gradvist at falde, og i 2024 fik kun 15 nyfødte drenge navnet, svarende til en placering som nummer 270 blandt årets drengenavne. På trods af tilbagegangen bærer hele 30.248 danskere i dag navnet, hvilket placerer det som nummer 16 i den samlede befolkning.

Rasmus er et navn med en bred folkelig appel, der hverken har virket gammeldags eller moderigtigt, men snarere solidt og jordnært. Det klinger kort og kontant og er let at udtale for både danskere og folk fra mange andre lande. Navnet forbindes kulturelt med figurer som Rasmus Klump og Rasmus på Ransen, der har givet det en varm plads i dansk børnekultur. I dag vælger relativt få forældre det til nyfødte, og det er dermed ved at blive et af de klassiske danske navne, man primært møder hos voksne og ældre generationer.

Stavevarianter er sjældne på dansk, da Rasmus er den gængse og eneste udbredte form herhjemme. På andre sprog kendes det som Erasmo (spansk og italiensk) samt det mere formelle Erasmus, som dog næsten ikke bruges som fornavn i Danmark. Rasmus bruges udelukkende som drengenavn og har ingen etableret brug som pigenavn.