Rufus

Rufus har sine rødder i det gamle Rom, hvor det fungerede som et romersk cognomen, altså et efternavn eller tilnavn. Navnet stammer direkte fra det latinske ord for rød, og det blev oprindeligt givet til personer med rødt hår. Udover den romerske historie optræder navnet også i Det Nye Testamente, hvilket har givet det en fast plads i den kristne navnetradition, selvom det aldrig er blevet et bredt folkeligt navn i Danmark.

I den danske befolkning er Rufus et yderst sjældent navn, hvilket afspejles i de tørre tal fra Danmarks Statistik. Der er i alt kun 43 personer i hele landet, der bærer navnet Rufus som fornavn. Gennem de sidste mange årtier har populariteten været meget begrænset, og i de fleste år registreres der nul nyfødte med navnet. Det seneste lille opsving sås i 2016, hvor seks drenge fik navnet, men Rufus forbliver et navn for de få og ligger i dag placeret omkring nummer 870 på listen over anvendte navne til nyfødte.

Stilmæssigt forbindes Rufus ofte med en international og lidt bohemeagtig karakter. Det er et kort navn på kun fem bogstaver, hvilket gør det nemt at stave og udtale på mange sprog. Navnet har en vis tyngde på grund af sin antikke oprindelse, men føles samtidig friskt, fordi det ikke er tynget af at have været et modenavn i nyere tid. Det er et oplagt valg til forældre, der ønsker et historisk navn, som skiller sig ud fra mængden uden at være opfundet.