Saxo

Saxo er et navn med dybe rødder i dansk kulturhistorie. Det stammer fra en latiniseret form af det germanske ord for sachser og er i Danmark uløseligt forbundet med Saxo Grammaticus, den lærde klerk og historiker der omkring år 1200 nedskrev "Gesta Danorum", Danmarks ældste store historieværk. Saxo Grammaticus er dermed en af de vigtigste skikkelser i dansk middelalder, og hans navn har i mange århundreder stået som et symbol på dansk identitet og historisk bevidsthed.

Som fornavn til nyfødte drenge var Saxo i praksis fraværende frem til begyndelsen af 2000'erne, hvor de første enkelte registreringer begyndte at dukke op. Det store gennembrud kom i 2014, hvor 12 drenge fik navnet, og i 2015-2016 toppede populariteten med henholdsvis 17 og 23 nyfødte. Siden har navnet stabiliseret sig i et leje på 17-26 nyfødte om året og ligger i dag på plads nr. 249 blandt drengenes navne, båret af 252 danskere i alt. Det er altså stadig et sjældent navn, men med en klar og vedvarende tilstedeværelse.

Saxo appellerer til forældre der søger et kort og kraftfuldt drengenavn med en markant dansk historisk klang. Det er kun fem bogstaver langt, let at stave og udtale, og det skiller sig ud fra de mere udbredte nordiske navne uden at virke søgt. Navnet signalerer en bevidst interesse for dansk kulturarv og middelalderhistorie, og det fungerer godt alene uden at kræve et langt mellemnavn for at stå stærkt.

Kendte navnebærere udover den middelalderlige krønikeskriver tæller bl.a. Saxo Bank, der har valgt netop dette navn for at signalere nordisk og historisk forankring. Der kendes ikke til udbredte stavevarianter af Saxo som fornavn i dansk sammenhæng, og navnet bruges udelukkende som drengenavn.