Severin

Severin er et latinsk navn med dybe historiske rødder. Det stammer fra det romerske familienavn Severus, som betyder "streng" eller "alvorlig", og det afledte Severinus blev udbredt i den tidlige kristne kirke. Adskillige helgener bar navnet, heriblandt Sankt Severin fra Noricum, der virkede som missionær i det nuværende Østrig og Bayern i det 5. århundrede. Det er sandsynligvis via den katolske og lutherske helgentradition, at Severin fandt vej til Skandinavien og Danmark.

I Danmark har Severin historisk set været et sjældent navn. Frem til slutningen af 1990'erne registrerede Danmarks Statistik stort set ingen nyfødte med navnet, og selv i 2000'erne og begyndelsen af 2010'erne kom det kun sporadisk frem med 3 til 10 nyfødte om året. Den store forandring kom i 2017, hvor 29 drenge fik navnet og det klatrede til en placering som nummer 186 på listen over de mest populære drengnavne. Siden har det stabiliseret sig på mellem 17 og 25 nyfødte om året og holder sig i dag på en plads som nummer 249 på ranglisten.

Severin appellerer til forældre, der søger et navn med tyngde og historisk substans uden at falde tilbage på de mest slidte klassikere. Navnet har en nordeuropæisk, katolsk klang, der adskiller det fra de mange oldnordiske navne, der dominerer dansk navnemode, og det fungerer godt på tværs af sprog og kulturer. Udtalen er trestavel med tryk på første stavelse, "SE-ve-rin", og det er let genkendeligt for danskere uden at virke fremmedartet.

Stavevarianter af navnet inkluderer Severino (den italienske og spanske form) samt Séverine, som er den franske pigenameform. I Danmark bruges næsten udelukkende den klassiske latinske stavning Severin, og det er den form, der er godkendt i det danske navneregister.