Sigfred

Sigfred er et af de klassiske germansk-nordiske mandnavne, der har overlevet fra vikingetiden og frem. Navnet er sammensat af de to oldnordiske og germanske navneled "sig" (sejr) og "fred" (fred), og betydningen kan tolkes som "den der bringer fred gennem sejr" eller blot "sejrens fred". Beslægtede navne fra samme navnetradition tæller bl.a. Siegfried på tysk og Sigurdvarianter i det øvrige Norden, og navnets ærværdige alder afspejler den høje status, sejr og fred nød i germansk og nordisk kultur.

I Danmark har Sigfred aldrig hørt til de meget udbredte navne, men det var mere synligt i befolkningen i tidligere generationer. Ifølge Danmarks Statistik bærer 219 danskere i dag navnet, mens det blandt nyfødte er yderst sjældent. Fra midten af 1990'erne og frem til begyndelsen af 2000'erne var der i mange år ingen nyfødte med navnet overhovedet. Fra omkring 2011 begyndte det at dukke op igen med 6-9 nyfødte om året, og i 2022 nåede det sit seneste toppunkt med 13 nyfødte og en placering som nummer 293 på listen over drengenavne. I 2024 fik 4 drenge navnet, svarende til en placering som nummer 597.

Sigfred appellerer til forældre der søger et markant og historisk drengenavn med en klar nordisk og germansk identitet. Det er beslægtet med interessen for vikingenavne og gamle germanske navne, men adskiller sig fra de mere populære vikingeinspirerede navne som Bjørn eller Ragnar ved at have en blødere afslutning i "-fred", der tilfører navnet en vis værdighed og ro. Udtalen er ligetil på dansk: "Sig-fred" med tryk på første stavelse.

En nær variant er den tyske form Siegfried, der er kendt fra den germanske heltesaga om Nibelungerne og Wagners operacyklus. Den danske form Sigfred er mere afdæmpet og hjemlig i sin fremtoning. Andre beslægtede navne i Norden er det islandske og oldnordiske Sigfreðr samt det norske Sigfred. Kortformen Sig optræder lejlighedsvis som kaldenavn.