Simeon

Simeon er den græske form af det hebraiske Shim'on, som betyder "den der hører" eller "Gud har hørt". Navnet optræder allerede i Det Gamle Testamente som navnet på en af Jakobs tolv sønner og dermed en af Israels tolv stammer. I Det Nye Testamente bæres det af den gudfrygtige Simeon, der ifølge Lukasevangeliet holdt det nyfødte Jesusbarn og forudsagde hans betydning. Denne bibelske tyngde har gjort Simeon til et anerkendt navn i den kristne navnetradition gennem århundreder.

I Danmark er Simeon et meget sjældent navn. Statistikkerne viser, at der i hele befolkningen kun er 81 mænd med navnet, og det har konsekvent ligget lavt på ranglisten over nyfødte. Der var en lille spids i 2006 og igen i 2018, begge år med 4 nyfødte, og i 2024 gentages dette tal. Navnet har altså aldrig sat sig fast som et udbredt valg, men det forsvinder heller ikke helt fra listen.

Simeon tiltrækker typisk forældre med en bevidst religiøs eller historisk tilgang til navnevalget. Det er beslægtet med det langt mere udbredte Simon, men adskiller sig ved den mere arkaiske og bibelske form. Hvor Simon opleves som let og hverdagsagtig, har Simeon en mere formel og højtidelig klang. Det er et navn der signalerer tradition og trosmæssig bevidsthed snarere end følge af navnemode.

Stavevarianter inkluderer Symeon, som er den ældste græske form og bruges i visse ortodokse og katolske sammenhænge. På mange europæiske sprog kendes paralleller som det franske og engelske Simeon samt det slaviske Simeon, der bl.a. bar af den bulgarske zar Simeon I i middelalderen. I Danmark er Simeon dog entydigt knyttet til det bibelske og kristne univers.