Simon

Simon er et af de klassiske bibelske drengnavne, der har præget dansk navnekultur i årtier. Navnet kommer fra det hebraiske Shim'on, som betyder "den der hører" eller "Gud har hørt". Det er nært beslægtet med det gammeltestamentlige Simeon, men det er primært via det Nye Testamente, at Simon har vundet fodfæste i den kristne verden. Simon Petrus, som Jesus kaldte sin klippe, er den mest kendte bærer af navnet, og det har siden middelalderen været udbredt i hele Europa.

I Danmark oplevede Simon sin storhedstid fra midten af 1980'erne og frem til årtusindeskiftet. Allerede i 1985 lå det på en 22. plads med 401 nyfødte drenge, og populariteten steg markant i de følgende år. I 1995 nåede det sit absolutte højdepunkt med hele 854 nyfødte og en placering som landets 7. mest populære drengenavn. Herefter begyndte en langsom men støt tilbagegang. I 2011 var antallet faldet til 256 nyfødte, og fra 2012 accelererede faldet yderligere. I de seneste år registreres kun omkring 40-60 nyfødte Simon'er om året, og i 2024 lå navnet på plads 142. Til gengæld bærer over 20.000 danskere navnet i dag, hvilket vidner om den massive brug i 1990'erne.

Simon er et kort og letgenkendelig navn med kun fem bogstaver og en klar, enkel udtale. Det hverken forsøger at være moderne eller gammeldags, men placerer sig i en kategori af klassiske, bibelske drengnavne som Mikkel, Rasmus og Thomas. Forældre der vælger Simon i dag, vælger typisk et navn med substans og historisk tyngde frem for et navn der følger aktuelle trends. Stavemåden er fast og entydig på dansk.

Navnet kendes i varianter på tværs af Europa: det engelske og franske Simon er identisk med den danske form, mens Simone bruges som pigenavn i Italien og Frankrig. Det gammeltestamentlige Simeon lever også videre som selvstændigt navn i visse sammenhænge, men Simon er langt den mest udbredte form i Norden.