Sune

Sune er et oldnordisk drengenavn, der stammer fra det norrøne ord sonr, som betyder "søn". Navnet er beslægtet med tilsvarende former i svensk og norsk og har været i brug i Skandinavien siden middelalderen. Det er et af de ældre nordiske navne, der overlevede ind i moderne tid uden at have mistet sin genkendelighed, og det bærer en klar forbindelse til den vikingetid og den norrøne navnetradition, som mange danske forældre i nyere tid har søgt tilbage til.

Populariteten i Danmark toppede i midten af 1980'erne, hvor Sune lå som nr. 60 på listen over de mest populære drengnavne og blev givet til omkring 90 nyfødte om året. Fra begyndelsen af 1990'erne begyndte interessen at falde støt, og fra år 2000 og frem accelererede tilbagegangen. I de seneste år er tallet stabiliseret på blot 7-17 nyfødte om året, og i 2024 blev navnet givet til 9 drenge, svarende til en placering som nr. 372 på ranglisten. I den samlede befolkning bærer knap 3.100 personer navnet, hvilket afspejler, at Sune i dag primært er et navn forbundet med generationerne født i 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne.

Sune er et kort og markant navn med et nordisk udtryk, der appellerer til forældre med interesse for den skandinaviske navnetradition. Det er enkelt at udtale og stave, og det kræver ingen forklaring i en dansk kontekst. Navnet kan opleves som bærende en vis historisk tyngde uden at være gammeldags på en tung måde, men i dag er det sjældent at møde det hos de yngste generationer. Det ligger i samme navnefamilie som andre gammelnordiske drengnavne som Troels, Tyge og Tue.

Der kendes ikke til udbredte stavevarianter på dansk, men i Sverige og Norge bruges navnet ligeledes som Sune og lejlighedsvis Sunne. Det er et rent maskulint navn uden en tilsvarende feminin form og har aldrig haft nogen særlig religiøs eller bibelsk tilknytning, men hviler i stedet fast i den oldnordiske og vikingehistoriske tradition.