Theodor

Theodor stammer fra det oldgræske navn Theodoros, sammensat af theos (gud) og doron (gave), og bærer altså betydningen "Guds gave". Navnet har været brugt i den kristne verden siden oldtiden og var udbredt i både det bysantinske rige og i Vesteuropa i middelalderen. Det kom til Skandinavien primært via den latiniserede form Theodorus og holdt sig som et kirkeligt og aristokratisk navn gennem århundrederne. Adskillige helgener og konger har båret navnet, hvilket har givet det en solid historisk forankring.

I Danmark var Theodor et sjældent navn frem til slutningen af 1990'erne, med under 10 nyfødte om året i det meste af 1980'erne og 1990'erne. Fra år 2000 begyndte en jævn og støt stigning: i 2004 kom det ind på top 100 med 53 nyfødte, og i 2009 rundede det 100 nyfødte om året for første gang. Fremgangen fortsatte markant i 2010'erne, og i 2015 og 2016 var det nået op på plads 32-33 med over 200 nyfødte hvert år. I de seneste år er det rykket yderligere frem og lå i 2024 på plads 21 med 245 nyfødte drenge, hvilket gør det til et af de mest valgte drengnavne i landet. I dag bærer knap 3.800 danskere navnet.

Theodor appellerer til forældre, der ønsker et navn med klassisk klang og kulturel tyngde, uden at det virker gammeldags. Det er et navn man finder i både borgerlige og kulturradikale hjem, og det passer fint ind i den bredere tendens til at genoplive ældre, flerstaveligt navne som Albert, August og Valdemar. Udtalen er naturlig på dansk, og navnet forkortes i hverdagen ofte til Theo, som i sig selv er blevet et selvstændigt navn med stigende popularitet.

Stavevarianten Teodor forekommer også i Danmark, men er langt mindre udbredt end den traditionelle stavemåde med th. Internationale varianter tæller bl.a. det tyske og svenske Theodor, det engelske Theodore, det franske Théodore samt det spanske og italienske Teodoro. Det beslægtede navn Theodoros bruges stadig i Grækenland, mens Fyodor er den russiske variant, som bl.a. kendes fra forfatteren Fjodor Dostojevskij.