Tinus

Tinus er en kortform, der primært knyttes til de latinske navne Martinus og Valentinus. Martinus er afledt af Mars, den romerske krigsgud, og har været udbredt i den kristne tradition som navn på bl.a. den hellige Martin af Tours. Valentinus har rod i det latinske valens, som betyder "stærk" eller "sund". Tinus opstod som en hverdagslig, mundtlig afledning af disse navne og bruges særligt i nederlandsk og skandinavisk sproglig tradition.

Popularitetsmæssigt har Tinus aldrig været et almindeligt drengenavn i Danmark. Statistikkerne viser, at der i de fleste år slet ikke er registreret nyfødte med navnet, og i de år hvor det optræder, drejer det sig typisk om blot 3-6 drenge. Toppunktet i den tilgængelige periode var 2008 med 6 nyfødte. I dag bærer knap 90 personer navnet i hele den danske befolkning, hvilket placerer det blandt de meget sjældne navne.

Som navn er Tinus kort og direkte med sine fem bogstaver og to stavelser. Det har en venlig, uformel klang og adskiller sig fra de mere formelle grundformer Martinus og Valentinus ved at virke mere nærværende og hverdagslig. Det er et navn, der falder naturligt i munden, men som er markant nok til at skille sig ud.