Toke

Toke er et af de gamle danske mandsnavne, der har overlevet fra vikingetiden frem til i dag. Navnet stammer fra oldnordisk Tóki, som var en hyppigt brugt kortform af sammensatte navne med forleddet Þór (Thor) eller þjóð (folk). Tóki optræder i flere middelalderlige danske kilder og kendes bl.a. fra runesten og historiske annaler, hvilket placerer det solidt i den ældste lag af dansk navnetradition.

Popularitetsmæssigt har Toke haft et forholdsvis stabilt, om end beskedent, liv i dansk navnestatistik. I midten af 1980erne fik 20-33 drenge om året navnet, og det lå typisk omkring plads #120-160 blandt nyfødte. En mindre opblomstring skete i midten af 2000erne, hvor antallet nåede op på 42 nyfødte i 2006. Siden 2010 er tallet faldet gradvist: i 2022 og 2024 fik kun 8 drenge navnet, svarende til en placering på #397. I hele befolkningen bærer knap 1.200 danskere navnet i dag.

Toke appellerer til forældre, der søger et kort, klangfuldt drengenavn med tydelig dansk og nordisk identitet. Med kun fem bogstaver er det let at stave og udtale, og det skiller sig ud fra de mange internationale navne uden at virke søgt. Navnet signalerer historisk tyngde og maskulin enkelhed og vælges ofte af familier med sans for den ældre nordiske navnetradition fremfor de internationale strømninger.

Stavevarianter forekommer sjældent, men den oldnordiske form Tóki bruges hist og her i Island og på Færøerne. I Danmark er Toke den klart dominerende og genkendelige form. Navnet har ingen umiddelbar kortform eller kælenavn i daglig brug, da det i sig selv allerede er ganske kort.