Tue

Tue er et oldnordisk drengenavn med rødder i det norrøne navn Tuve eller Þórve, der er sammensat med gudnavnet Tor (Þórr). Forbindelsen til tordenguden placerer Tue i en lang tradition af nordiske navne, der hylder den stærke og beskyttende kraft fra den nordiske mytologi. Navnet kendes fra middelalderens Danmark og har fungeret som et fast, om end aldrig dominerende, element i den danske navnekultur.

Popularitetsmæssigt nåede Tue sit klare højdepunkt i midten af 1980erne, hvor det i 1986 lå på en 107. plads blandt nyfødte drenge med 36 registrerede navngivninger. Herefter fulgte en gradvis tilbagegang, og fra slutningen af 1990erne og frem til 2010erne lå Tue stabilt i den nedre halvdel af popularitetslisterne med typisk 5-17 nyfødte om året. I perioden 2010-2022 faldt antallet markant og nåede helt ned på 4 nyfødte i 2012. De seneste år viser dog en lille opgang: i 2023 og 2024 fik henholdsvis 14 og 15 drenge navnet, svarende til en placering omkring #270. I dag bærer godt 1.067 danskere navnet.

Tue er et kort og knivskarpt navn på blot tre bogstaver, og netop kortheden er en del af navnets appel. Det udtales præcist som det staves, og der opstår sjældent tvivl om hverken stavning eller udtale. Navnet signalerer en nordisk og historisk bevidsthed uden at være konstrueret eller søgt. Det vælges typisk af forældre med sans for det hjemlige og det rodfæstede, og det fungerer godt alene uden behov for et langt mellemnavn til at understøtte det.

Varianter af navnet forekommer i andre nordiske lande, fx det svenske og norske Tuve, der ligger tættere på den originale norrøne form. Den danske form Tue er den mest komprimerede udgave og er i dag den langt mest anvendte variant herhjemme. Navnet har ingen udbredte hypocoristica eller kælenavnsformer, hvilket understreger dets karakter som et færdigt og selvbærende navn.