Vilmer

Vilmer er en nordisk form af det germanske navn Wilmar, der er sammensat af de oldgermanske led "wil" (vilje) og "mari" (berømt). Navnets betydning kan oversættes til noget i retning af "den berømt for sin vilje" eller blot "viljesstærk og berømt". Wilmar kendes fra middelalderens Europa, og den skandinaviserede form Vilmer har overlevet i dansk navnetradition, selvom navnet aldrig har været et af de mest udbredte.

I Danmark har Vilmer i mange årtier eksisteret i periferien af navnestatistikken. Fra slutningen af 1980'erne og gennem 1990'erne registrerede Danmarks Statistik ingen eller meget få nyfødte med navnet hvert år. Det begyndte så småt at røre på sig igen i begyndelsen af 2000'erne med enkelte børn i 2004, 2007, 2008 og 2009. Det egentlige vendepunkt kom i 2011, hvor 8 drenge fik navnet, og i 2012 lå det på en rang som #303 med 10 nyfødte. Siden har det holdt sig i et stabilt leje med typisk 6 til 13 nyfødte om året, og i 2023 nåede det sin hidtil højeste placering med 13 drenge og en rang som #294.

Vilmer tiltrækker forældre, der ønsker et navn med en nordisk og gammel klang uden at vælge et af de helt store mainstream-navne. Det har en fast, vokal-rig lyd der minder om andre genoplivede nordiske navne som Valdemar og Vilhelm, men er markant sjældnere. Navnet signalerer en vis historisk bevidsthed og passer godt til den tendens, der har præget dansk navngivning i 2010'erne og 2020'erne, hvor mange forældre har vendt sig mod ældre, glemte navne frem for nymodens opfindelser.

Stavemæssigt findes navnet primært i formen Vilmer i dansk kontekst. Den tyske og internationale grundform Wilmar eller Wilmer forekommer også, men er sjælden i Danmark. Udtalen er ligetil: "VIL-mer" med tryk på første stavelse.