Øyvind

Øyvind er et gammelnordisk drengenavn sammensat af elementerne "ey" (ø eller lykke) og "vindr" (vind). Navnet er beslægtet med den danske form Øvind og den mere udbredte norske stavemåde Øyvind, og det har rødder i vikingetidens navnetradition. I Norge er navnet velkendt og har en lang historisk tradition, mens det i Danmark altid har ligget i randområdet af navnerepertoiret.

Ifølge Danmarks Statistik bærer kun omkring 89 personer navnet Øyvind i Danmark i dag, og navnet optræder sjældent blandt nyfødte. De historiske data viser, at det så sent som i begyndelsen af 1980'erne lå på rang #383 blandt drengenavne for nyfødte, men siden da er det gradvist gledet længere ned ad listen og rangerer i dag som #870. Den eneste registrerede aktivitet i nyere tid er tre nyfødte i 2019, hvilket understreger, at Øyvind reelt set er gået ud af brug som nyt drengenavn i Danmark.

Navnet bærer et nordisk og vikingeinspireret præg og vil af mange danskere opfattes som primært norsk. Det henvender sig til forældre med interesse for oldnordisk navnetradition eller tilknytning til Norge. Varianter inkluderer Øvind og Eyvind, hvor sidstnævnte er den mere islandske og gammelnordiske form.