Aase

Aase er en dansk stavemåde af det oldnordiske Ása, som igen er afledt af norrønt "áss", der betyder "ase" eller "gud" i betydningen af de nordiske guder, æserne. Navnet er beslægtet med en lang række nordiske navne som Åse, Åsne og Åslaug, og det har været brugt i Skandinavien siden vikingetiden. I dansk sammenhæng erstatter Aa det islandske og norske Å, og formen Aase er den traditionelle, danske måde at stave navnet på.

Navnet tilhører det klassiske lag af danske navne, der blomstrede i første halvdel af 1900-tallet, da interessen for nordisk navnearv og historiske navne var stor. I dag registreres Aase ikke blandt de mest populære navne til nyfødte piger, men godt 6.692 kvinder i Danmark bærer det, hvilket placerer det som nummer 104 i den samlede befolkning. Det fortæller, at navnet var udbredt i tidligere generationer og stadig er levende i det danske navnebillede.

Aase er et kort og direkte navn på blot fem bogstaver, og det udtales med et langt, åbent "å"-lyd efterfulgt af en blød "se". Den enkle lyd giver navnet et roligt og jordbundet udtryk. Forældre, der vælger Aase i dag, søger typisk et navn med tydelig dansk og nordisk identitet, gerne med slægtsmæssig eller historisk tyngde. Navnet kan også forekomme i formen Åse, som er den norske og mere moderne skandinaviske stavemåde, og det ses af og til som mellemnavn hos kvinder med nordiske rødder.

I kulturen er Aase nok mest kendt fra Henrik Ibsens dramatiske digt "Peer Gynt" fra 1867, hvor Peer Gynts mor hedder Åse. Det har bidraget til at holde navnet levende i den nordiske bevidsthed og givet det et litterært og mytologisk præg ud over den rent etymologiske forbindelse til de norrøne guder.