Abba

Abba er et navn med dybe historiske rødder, der strækker sig i to retninger: den hebraiske og den oldnordiske. På hebraisk er "Abba" (אַבָּא) en intim tiltaleform for "far" eller "fader", og ordet optræder i Det Nye Testamente, blandt andet hos Paulus og i Markusevangeliet, hvor det bruges om Gud som fader. I jødisk og kristen sammenhæng har ordet dermed haft en stærk åndelig klang i årtusinder.

I Norden er Abba desuden dokumenteret som et gammelt kvindenavn, sandsynligvis af oldnordisk oprindelse, og det har optrådt sporadisk i skandinaviske kilder. Koblingen mellem de to traditioner giver navnet en dobbelt kulturel identitet, der er relativt sjælden. Det er ikke et navn, der har fulgt de store popularitetsbølger i dansk navnehistorie, men snarere et navn der har eksisteret i periferien af den nordiske og religiøse navnetradition.

I Danmark er Abba i dag et meget sjældent pigenavn. Ifølge Danmarks Statistik bærer kun 3 personer navnet, og det har ingen registreret popularitet blandt nyfødte. Det er altså et navn, der praktisk talt ikke vælges i dag, og som placerer sig i den absolutte yderste del af den danske navneliste med en befolkningsrang på nummer 11.283. Forældre der vælger Abba, vælger dermed et navn med stor sjældenhedsværdi.

Navnet er kort, kun fem bogstaver, og udtales med tryk på første stavelse. Det er letgenkendeligt for mange danskere, ikke mindst takket være det svenske poporkester ABBA, selvom det for navnets vedkommende har langt ældre og dybere ophav. Stavningen er entydig og giver ikke anledning til forveksling.