Abbelone

Abbelone er en gammeldansk dialektform af Apollonia, som igen er en latiniseret udgave af det græske Apollonios. Det græske navn er afledt af guden Apollon, der i den antikke mytologi var sollysets, musikkens og poesiens gud. Apollonia var et udbredt kristent helgennavn i middelalderen, da den hellige Apollonia fra Alexandria var et populært forbillede. I Danmark tilpassede befolkningen udtalen over generationer, og formen Abbelone opstod som en hjemlig, mundret variant.

Historisk set var Abbelone ikke ualmindeligt i Danmark i 1700- og 1800-tallet, særligt i landdistrikterne, men det forsvandt gradvist gennem 1900-tallet i takt med, at mere internationale navneformer vandt indpas. I dag bærer kun 8 personer i Danmark navnet ifølge Danmarks Statistik, og der registreres næsten ingen nyfødte med det. Det placerer Abbelone som et af de mest sjældne pigenavne i den danske befolkning.

Navnet er langt og klangfuldt med sine otte bogstaver og tre stavelser, og det har en melodisk, næsten fortællende fornemmelse over sig. Abbelone signalerer sans for dansk kulturhistorie og en lyst til at genoplive noget, der er gået i glemmebogen. Det er et oplagt valg for forældre, der ønsker et pigenavn med ægte danske rødder frem for populære internationale trendnavne.

Nært beslægtede former tæller Apollonia, det latinske udgangspunkt, samt de nordiske varianter Abbeline og Abelone, som er noget mere udbredte. Abelone er den stavemåde, der oftest dukker op i arkiver og litteratur, mens Abbelone med dobbelt-b er den mere dialektale og sjældne variant.