Ada

Ada er et af de korte pigenavne med lang historik bag sig. Etymologisk knytter det sig til to traditioner: den germanske, hvor adal (ædel, af adelig herkomst) danner grundlaget, og den hebraiske, hvor Ada optræder i Første Mosebog som et af Bibelens allerældste kvindenavne med betydningen "pryd" eller "smykke". Det er sandsynligvis begge traditioner, der har holdt navnet i live gennem europæisk navnehistorie, og i Danmark har det figureret sporadisk i århundreder som både selvstændigt navn og kortform af Adelaide og Adeline.

Popularitetskurven for Ada som pigenavn i Danmark er et godt eksempel på en stille genopblomstring. I 1980'erne og 1990'erne var det nærmest ikke i brug til nyfødte, og tallene fra Danmarks Statistik viser konsekvent 0 nyfødte i de årgange. Fra begyndelsen af 2000'erne begyndte det at dukke op igen med ganske få registreringer om året, og fra 2015 tog udviklingen fart: 16 piger fik navnet i 2015, 26 i 2018, 35 i 2020 og 39 i 2021. I 2024 nåede det op på 41 nyfødte, svarende til en placering som nummer 138 på ranglisten over de mest valgte pignavne i landet.

Navnet tiltrækker forældre der sætter pris på det korte og velklang frem for det sammensatte og lange. Ada er på to stavelser og fire bogstaver, let at udtale på tværs af sprog, og det fungerer godt både i en dansk og en international sammenhæng. Det placerer sig stilmæssigt i selskab med andre genoplivede kortnavne som Ea, Ida og Oda, men adskiller sig ved at have den bløde a-lyd i begge stavelser, som giver det en rund og venlig klang.

Ada kendes desuden fra teknologihistorien: matematikeren Ada Lovelace (1815-1852) regnes for verdens første computerprogrammør, og navnet er i dag også brugt om programmeringssproget Ada. Denne kulturhistoriske dimension giver navnet en ekstra dimension for nogle forældre. Stavemæssigt er Ada meget fast i sin form, og der findes ingen udbredte danske stavevarianter.