Amanda

Amanda stammer fra latin og er dannet af gerundivformen af verbet amare, som betyder "at elske". Ordret oversat betyder Amanda altså "den der bør elskes" eller "den elskværdige". Navnet opstod i litterær og dramatisk sammenhæng i Europa i 1600- og 1700-tallet og spredte sig gradvist til folkelig brug i hele den vestlige verden. Det er i dag velkendt i lande som Sverige, Norge, England, USA og Italien, og det latinske udgangspunkt giver det en international forankring.

I Danmark var Amanda stort set ukendt som pigenavn frem til midten af 1980'erne. Fra 1985, hvor kun 11 piger fik navnet, tog populariteten stærkt til gennem slutningen af årtiet. I 1990'erne eksploderede interessen: i 1994 lå Amanda på en 28. plads med 319 nyfødte, og i 1996 toppede det med 328 nyfødte piger og en placering som nummer 26 blandt alle pigenavne. Det var en bemærkelsesværdig stigning fra næsten ingenting til at være et af de mest valgte pigenavne i Danmark på under ti år. Herefter fulgte en lang og jævn tilbagegang: i 2011 var tallet nede på 58 nyfødte, og i de seneste år ligger det typisk på 20-50 om året. I 2024 fik 26 piger navnet, svarende til en 197. plads.

Navnet tilhører den generation af internationale navne, der slog igennem i Skandinavien i 1980'erne og 1990'erne, og det bæres i dag primært af kvinder født i den periode. Det har en blød og melodisk lyd med trykket på anden stavelse, og det er let at udtale på tværs af sprog. Amanda signalerer en varm og omsorgsfuld personlighed, og navnet har aldrig haft nogen tung eller gammeldags klang, selv om det nu er sjældent som nyt navn.

Der kendes ikke til hyppige alternative stavemåder i dansk sammenhæng. Kæleformer som Manda og Mandy har forekommet, særligt inspireret af engelsk brug. Amanda er registreret som et godkendt dansk pigenavn og kræver ingen dispensation at give.