Anita

Anita er en diminutivform af Anna, dannet med det spanske og italienske endelse -ita, som signalerer kærlighed eller det lille. Anna går tilbage til det hebraiske Hannah, der betyder "nåde" eller "gunst". Navnet spredte sig fra Sydeuropa til resten af verden i løbet af det 20. århundrede og fandt også vej til Skandinavien, hvor det blev taget i brug som et selvstændigt fornavn.

I Danmark oplevede Anita sin største popularitet i 1980'erne. I 1985 var det et af de mere brugte pigenavne med 104 nyfødte og en placering som nummer 57 på ranglisten. Herefter begyndte interessen at dale støt. I 1990 blev det stadig givet til 74 piger, men i løbet af 1990'erne faldt tallene markant, og efter årtusindskiftet forsvandt det næsten helt fra lister over nyfødte. I dag bæres navnet af omkring 7.500 danskere, men gives stort set ikke til nyfødte.

Anita er et kort og letudtalt navn med en varm, melodisk lyd der passer godt til det danske sprog. Det tilhører en generation af internationale navne der vandt indpas i Norden i efterkrigstiden og frem til 1990'erne, og det bærer i dag et tydeligt præg af den æra. Blandt beslægtede navne findes Anna, Annette og Nina, ligesom den svenske og norske stavning Anita er identisk med den danske.