Barbro

Barbro er den nordiske, primært svenske og norske, form af det klassiske navn Barbara. Barbara stammer fra det græske barbaros, som betød "fremmed" eller "udlænding", og blev i middelalderen et udbredt kristent navn takket være den legendariske martyr Sankt Barbara, der regnes som skytshelgen for blandt andre bjergmænd og artillerister. Fra latin spredte navnet sig til hele Europa og antog forskellige lokale former, herunder Barbro i Norden.

I Danmark har Barbro aldrig været et almindeligt navn. Det er langt mere hjemmehørende i Sverige og Norge, hvor det var i brug fra middelalderen og frem til 1900-tallet. I den danske befolkning bærer kun 69 personer i dag navnet, og det registreres stort set ikke blandt nyfødte. Navnets rang på #2071 i den samlede befolkning afspejler, at det tilhører en ældre generation af kvinder med nordiske navneforbindelser.

Stilmæssigt har Barbro en gammelnordisk og skandinavisk karakter med en vis gammeldags patina. Det er et kortfattet, tostavelsesnavn med en fast og tydelig lyd. Beslægtede navne tæller Barbara, Barbra og den latinsk-græske grundform, og alle deler den samme etymologiske rod. Barbro adskiller sig ved sin udtalt nordiske form og er i dag mest et historisk navn i den danske navnekultur.