Belinda

Oprindelsen af Belinda er omdiskuteret, men navnet optræder i europæisk litteratur allerede i 1700-tallet, blandt andet hos den britiske digter Alexander Pope. Navnet kan være dannet af de germanske elementer beraht, der betyder lysende, og lind, som henviser til en slange eller et skjold af lindetræ. Dette giver navnet en historisk klang med rødder i de gamle germanske navnetraditioner, selvom det i sin nuværende form virker mere moderne.

I Danmark oplevede Belinda en bølge af popularitet i 1980'erne og starten af 1990'erne. I 1989 nåede navnet sin foreløbige kulmination med 37 nyfødte piger, hvilket placerede det som nummer 136 på hitlisten det år. Siden da er interessen faldet markant, og gennem de seneste tyve år er der stort set ingen nyfødte, der har fået navnet. Navnet findes dog stadig bredt i den voksne befolkning, hvor 966 kvinder bærer navnet i dag.

Navnet Belinda forbindes ofte med en international stil og var en del af den tendens i slutningen af det 20. århundrede, hvor forældre søgte navne med en blød klang. Navnet har den klassiske feminine afslutning på vokalen a, hvilket gør det let at udtale på tværs af mange sproggrænser, især i de germanske og romanske sprogområder.

Der findes flere beslægtede navne, herunder Linda, som Belinda ofte bliver sammenlignet med eller forvekslet med. Selvom navnet i dag er sjældent til småbørn, bærer det på en fortælling om en tid, hvor engelsk- og tysk-inspirerede navne var i høj kurs i de danske hjem, før de kortere nordiske navne igen overtog populariteten.