Benita

Benita er den spanske og italienske form af det latinske Benedictus, som betyder "den velsignede". Navnet deler oprindelse med navne som Benedikte, Benedikta og Benedict og har rødder i den kristne navnetradition, hvor velsignelse og fromhed ofte afspejlede sig i valg af navn. Det latinske "bene dicere" betyder bogstaveligt "at sige godt om" eller "at velsigne".

I Danmark er Benita et sjældent navn. Statistikken viser, at det toppede relativt beskedent i begyndelsen af 1990'erne, med seks nyfødte i 1990 som det bedste år. Siden midten af 1990'erne er der praktisk talt ingen nyfødte med navnet, og i dag bæres det af omkring 200 kvinder i hele befolkningen. Navnet hører dermed til de meget sjældne navne i dansk navnestatistik.

Benita har et sydeuropæisk præg og lyder fremmedartet i en dansk sammenhæng, hvilket både kan tiltrække og frastøde. Det er et navn med klar historisk forankring og en varm, klangfuld udtale, der fungerer godt på tværs af sprog. For forældre der ønsker et alternativ til det mere kendte Benedikte, kan Benita være et diskret og anderledes valg med samme betydning.