Berit

Berit er en nordisk variant af Birgitta, som har sit ophav i det oldirske navn Brighid eller Brigid, der bar gudinden for ild, håndværk og poesi i keltisk mytologi. Fra irsk vandrede navnet til Norden, hvor det antog former som Birgitta, Birgit, Britta og Berit. Betydningen knyttes traditionelt til ord for "høj" eller "ophøjet styrke". Berit er særligt udbredt i norsk og svensk navnetradition, men har også haft fast fodfæste i Danmark.

I Danmark toppede Berit sin popularitet i årtier forud for 1985, hvor statistikkerne viser 25 nyfødte med navnet og en placering som nr. 156 på listen over de mest populære pigenavne. Herefter faldt interessen støt: i 1992 var der kun 5 nyfødte, og fra midten af 1990'erne gives navnet reelt ikke mere til nyfødte piger i Danmark. I dag bærer knap 4.900 danskere navnet, hvilket placerer Berit som nr. 142 i befolkningen som helhed og afspejler, at det primært tilhører generationer født fra 1940'erne til 1980'erne.

Som navn er Berit kort og klangfuldt med sine fem bogstaver og to stavelser. Det har en rodfæstet, nordisk karakter uden at være gammeldags på en tung måde. Mange vil forbinde det med en bestemt generation, men det har den samme kompakte og stærke klang som beslægtede navne der i dag oplever fornyet interesse.

Berit hører til en familie af indbyrdes beslægtede nordiske navne. De nærmeste er Birgit, Birgitta og Britta, og mere fjernt beslægtede former tæller Brit og Britt. På norsk og svensk er Berit stadig mere levende end i Danmark og ses jævnligt som et velkendt, klassisk Skandinavisk pigenavn.