Birgitte

Birgitte er den danske form af det nordiske navn Birgitta, som igen går tilbage til det oldirske Brighid eller Brigid. Roden "brígh" oversættes typisk som "styrke" eller "kraft", og navnet bærer altså en betydning, der peger på indre og ydre styrke. Den hellige Birgitta af Sverige, grundlæggeren af birgittinerordenen i 1300-tallet, er den mest kendte bærer af navnet i Skandinavien og har haft stor betydning for navnets udbredelse i Norden. I Danmark fik formen Birgitte med dobbelt-t og e-endelse sin helt egen karakter og blev adskilt fra den svenske Birgitta.

Popularitetsmæssigt havde Birgitte sin storhedstid i Danmark fra 1950'erne til begyndelsen af 1990'erne. Så sent som i 1985 var det stadig et relativt hyppigt navn med 67 nyfødte piger og en placering som nummer 80 blandt årets pignavne. Herefter fulgte en tydelig og kontinuerlig nedgang: i 1990 var antallet faldet til 37 nyfødte, i 1995 til 19, og fra 2003 og frem til i dag registreres der ingen nyfødte med navnet. Det samlede befolkningstal på over 14.000 bærere afspejler, at det var et udbredt generationsnavn for kvinder født især i 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne.

Stilmæssigt er Birgitte et langt navn på otte bogstaver med en fast og velkendt lyd i dansk. Det forbindes med en bestemt generation og bærer præg af at være et borgerligt, nordisk navn uden religiøse overtoner i dagligdagsbrug, selv om den historiske helgenkobling er til stede. Navnet har en formel klang sammenlignet med kortere varianter og bruges sjældent som kælenavn uden videre forkortelse.

Nært beslægtede varianter og afledninger tæller Birgitta (den svenske og latinske form), Brigitte (den franske og tyske form, kendt fra skuespilleren Brigitte Bardot) samt det engelske Bridget og det irske Brigid. Den danske kortform Bitten bruges som selvstændigt navn og som hverdagsform af Birgitte. Også Birgit er en nordisk kortform, der har haft sin egen popularitet i Danmark.