Bodil

Bodil er et af de ægte gammeldanske pigenavne med rødder direkte i oldnordisk navnetradition. Det er sammensat af 'bót' og 'hildr', og kendes fra kongetidens Danmark, bl.a. som navn på dronninger og adelskvinder. Det er beslægtet med det nordiske Bothild og hører til samme gruppe af todelte nordiske kvindenavne som Ragnhild og Gunhild, hvor andet led '-hildr' peger på kamp og styrke.

I befolkningsstatistikken bærer knap 10.100 kvinder i dag navnet Bodil, hvilket vidner om, at det var markant populært i første halvdel af 1900-tallet. Blandt nyfødte er det til gengæld sjældent: i de seneste årtier har det typisk ligget i intervallet 0 til 20 nyfødte om året. I 1987 toppede det med en rang som #180 med 20 nyfødte piger, hvorefter interessen dalede betragteligt i 1990'erne og 2000'erne, hvor der i flere år slet ikke blev registreret nyfødte med navnet. Fra midten af 2010'erne er der kommet en svag, men stabil tilstrømning tilbage: i 2018 fik 12 piger navnet, og i 2024 er det oppe på 14 nyfødte og en rang som #276.

Bodil signalerer nordisk oprindelse og historisk tyngde frem for moderne popularitet. Det vælges typisk af forældre med sans for autentiske, gammeldanske navne og en bevidst afstand til internationale navnetrends. Navnet udtales med tryk på første stavelse og flyder naturligt på dansk trods sin alder. Det korte format på fem bogstaver gør det let at stave og huske.

Nært beslægtede navnevarianter er Bothilde og Botild, som er mere arkaiske former af samme navn. På Færøerne og Island kendes paralleller som Botey. Bodil forekommer næsten udelukkende i Skandinavien og er i den forstand et ægte nationalt navn med en stærk forankring i dansk navnehistorie.