Camilla

Camilla har rødder i den romerske mytologi og latinsk tradition. Navnet kendes fra Vergils epos Æneiden, hvor Camilla optræder som en hurtig og modig kriger fra Volsker-folket, der kæmper mod Æneas. Den latinsk-romerske oprindelse giver navnet en klassisk tyngde, og det spredte sig via kristendommen og renæssancens genopdagelse af antikken til resten af Europa, herunder Skandinavien.

Udviklingen af Camilla i Danmark er nærmest uden sidestykke i nyere navnehistorie. Fra en flot fjerdeplads i 1985 med 757 nyfødte steg navnet lynhurtigt til danmarkshistoriens mest valgte pigenavn i hele perioden 1987 til 1994, med over 1.000 nyfødte om året på toppen og et rekordår i 1991 med 1.271 piger. Herefter begyndte et langsomt tilbagefald: i 1997 var det faldet til en syvende plads, og efter årtusindskiftet accelererede nedgangen. I 2010 fik kun 60 piger navnet, og siden 2014 har antallet ligget på under 20 om året. I 2024 fik blot 7 nyfødte piger navnet Camilla. Den samlede befolkningsandel afspejler dog stadig den enorme popularitetsbølge, da over 24.500 danskere bærer navnet i dag, svarende til en 11. plads i hele befolkningen.

Camilla er i dag et navn, der primært forbindes med kvinder født i 1980'erne og 1990'erne. Det signalerer en bestemt generation og bærer en distinkt dansk kulturhistorie med sig. Navnet klinger feminint og melodisk med sine tre stavelser og den bløde afslutning på -a, og det fungerer godt både på dansk og i internationale sammenhænge. Kongelige forbindelser styrker navnets status, da Camilla bl.a. er navnet på den britiske queen consort.

Stavemåden Camilla med dobbelt-l er den dominerende og traditionelle form i Danmark. Varianten Kamilla med k har dog også været anvendt og giver navnet et mere nordisk udtryk. Kortformen Milla bruges som selvstændigt navn og kaldenavn og har i modsætning til Camilla holdt sig populær langt ind i 2000'erne.