Carolina

Carolina er den latinske og romanske feminine form af Carolus, det latinske navn for Karl. Det germanske grundord "karl" betød oprindeligt "fri mand" eller "mand", og navnet spredte sig gennem Europa i kølvandet på den frankiske kongetradition med Karl den Store. Den kvindelige form Carolina blev udbredt i sydeuropæiske og latinamerikanske lande og fik efterhånden fodfæste i Norden som en mere formel og klassisk variant af Caroline.

I Danmark har Carolina aldrig været et udpræget populært navn, men det har haft sin tydeligste storhedstid i perioden fra 2005 til 2013, hvor det hvert år lå på listen over de 200-300 mest valgte pigenavne. Toppunktet kom i 2009 med 23 nyfødte og en placering som nummer 192 på ranglisten. Siden 2014 er interessen dalende, og de seneste år er antallet af nyfødte med navnet faldet til blot 3-5 om året, svarende til en placering omkring nummer 700 på listen over nyfødte.

Carolina er et langt pigenavn med otte bogstaver, der giver det en vis elegance og fylde. Det udtales med tryk på den næstsidste stavelse: ca-ro-LI-na, og klinger internationalt og let sydeuropæisk. Navnet henvender sig til forældre der ønsker en klassisk, lidt formel variant frem for den mere hverdagslige Caroline, og det er velkendt uden at være slidt. Den tætte slægtning Charlotte og den angliserede form Carolina/Caroline deler samme etymologiske rod, mens Karoline er den traditionelt danskere stavemåde.

Med kun 706 bærere i hele den danske befolkning er Carolina et forholdsvis sjældent navn i Danmark i dag. Det genkendes let på tværs af sproggrænser, fungerer godt i både dansk, engelsk, spansk og italiensk sammenhæng og er dermed et navn der rejser godt. Navnets royale konnotationer er til stede i baggrunden, da det er knyttet til europæiske fyrstehuse og statsnavne som North Carolina og South Carolina i USA.