Eline

Eline er en nordisk og nederlandsk kortform af det klassiske navn Helene, som igen stammer fra det græske Helénē. Den præcise etymologiske betydning er omdiskuteret, men ordet knyttes oftest til det græske helé, der betyder "lys" eller "stråleglans". Navnet har eksisteret i Skandinavien siden middelalderen, hvor det opstod som en folkelig, mundret version af det latinske Helena. I dag kendes formen Eline særligt i Danmark, Norge og Nederlandene.

Ser man på popularitetsdata fra Danmarks Statistik, tegner Eline et stabilt billede over mere end fire årtier. I 1985 lå det på plads 308 med 7 nyfødte, og gennem 1990'erne og 2000'erne kravlede det gradvist op, med en lille top omkring 2005-2007 og igen i 2015-2016, hvor 19-21 piger fik navnet om året og rangeringen nåede ned mod plads 211-217. Siden har antallet holdt sig nogenlunde konstant i den lave ende, og i 2024 registrerede Danmarks Statistik 10 nyfødte Eline'r, svarende til en rangering som nummer 350 blandt pigenavne. I hele befolkningen bærer knap 710 danskere navnet.

Eline er et kort navn på blot fem bogstaver, og det er formentlig en del af dets vedvarende appel. Udtalen er enkel og klar, og navnet behøver ingen forklaring, hverken i Danmark eller i de øvrige nordiske lande. Det signalerer en rodfæstet, skandinavisk identitet uden at virke gammeldags, og det vælges ofte af forældre der sætter pris på nordisk enkelhed frem for trendsensitive valg. Navnet er hverken moderigtigt nok til at dominere klasserne eller sjældent nok til at overraske.

Stavevarianter i Danmark inkluderer Elina og Elina, der dog har en mere finsk og østeuropæisk klang, samt det mere fulde Helene og Helena, som Eline historisk set er afledt af. Den nederlandske stavemåde er identisk med den danske, hvilket giver navnet et lille internationalt fodfæste uden at det mister sin nordiske karakter.