Hertha

Hertha er et pigenavn med dybe germanske rødder. Det opfattes som en latiniseret eller romanticeret form af Nerthus, den oldgermanske gudinde for jord og frugtbarhed, som den romerske historiker Tacitus beskrev i sit værk "Germania" fra år 98 e.Kr. Nerthus dyrkedes af de germanske folk som en moderjordsgudinde, og hendes navn menes at hænge etymologisk sammen med det oldgermanske ord for "jord". Hertha-formen opstod primært i den romantiske periode, da der var stor interesse for at genoplive og fortolke de germanske og nordiske myter.

Navnet fik en vis udbredelse i Skandinavien og de tysktalende lande i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, båret frem af romantikkens fascination af nordisk og germansk oldtid. I Danmark er Hertha i dag et meget sjældent navn. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik bærer kun 87 kvinder navnet i hele befolkningen, og det registreres ikke blandt nyfødte i målbar grad. Det placerer det som et historisk navn, der primært findes hos ældre generationer.

Hertha har en markant, gammeldags karakter med sin tunge stavelse og stærke slutlyd. Det tilhører den type navne fra det sene 1800-tal og tidlige 1900-tal, som i dag kan virke både støvet og særpræget på samme tid. For forældre der søger et virkeligt sjældent pigenavn med mytologisk dybde og germansk klang, kan Hertha være et interessant valg. Navnet har en naturlig forbindelse til jord, natur og frugtbarhed gennem sin oprindelse.

Varianter og beslægtede former tæller bl.a. det tyske Hertha og Herta, hvor sidstnævnte stavning er udbredt i især tysk og østeuropæisk tradition. Det beslægtede navn Nerthus benyttes sjældent som fornavn men kendes fra mytologien.