Idun

Idun er et af de nordiske navne, der er tættest forbundet med den norrøne mytologi. I den gammelnordiske form Iðunn kendes gudinden som vogter af de æbler, der holdt Asgårds guder evigt unge. Etymologisk tolkes navnet oftest som en sammensætning af "ið" (fornyelse, igen) og "unna" (at elske), og selve forbindelsen til liv, ungdom og fornyelse har gjort det til et navn med en stærk symbolsk ladning langt ud over det rent sproglige.

I Danmark var Idun stort set ikke i brug som pigenavn frem til midten af 2000'erne. Fra 2004 begyndte sporadiske registreringer at dukke op, og fra omkring 2013-2014 tog interessen mærkbart til: i 2014 fik 16 nyfødte piger navnet, og i 2019 toppede det med 19 nyfødte. Siden har det stabiliseret sig på omkring 9-15 navngivninger om året, svarende til en placering i området #238-#375 blandt årets mest brugte pignavne. I alt bærer knap 211 personer i Danmark navnet i dag.

Idun tilhører den bølge af kortstavede, oldnordiske navne, som særligt har vundet indpas hos forældre fra 2010'erne og frem, ved siden af navne som Freja, Saga og Runa. Med kun fem bogstaver er det let at stave og udtale, men stadig tilstrækkeligt sjældent til, at det skiller sig ud. Navnet skrives i dansk sammenhæng oftest som Idun, mens den norrøne originalstavning Iðunn og den norske variant Idun eller Idunn også forekommer i Skandinavien.

I Norge har Idun en længere og mere etableret tradition end i Danmark, og det er stadig mere udbredt der. Den fælles nordiske arv gør det til et oplagt valg for familier med tilknytning til både dansk og norsk eller islandsk kultur. Forbindelsen til fornyelse og den levende natur giver navnet en frisk karakter, der placerer det et sted mellem det mytologisk tunge og det naturligt-lette.