Inge

Inge er et oldnordisk navn der går tilbage til guden Ing, en frugtbarhedsguddom i den germanske mytologi. Ing indgår i en lang række klassiske nordiske navne som Ingrid, Ingeborg og Ingvar, og Inge bruges både som et fuldt selvstændigt navn og som kortform af disse sammensatte navne. Navnets korte, klare form har gjort det populært i hele Skandinavien og Tyskland, og det har aldrig helt mistet sin plads i dansk navnekultur.

I befolkningsstatistikken er Inge en af de mest udbredte kvindenavne i Danmark med knap 19.600 nulevende bærere, svarende til en placering som nummer 25 på landsplan. Den store bestand afspejler navnets storhedstid i midten af det 20. århundrede, hvor det var et af tidens mest valgte navne. Fra midten af 1980'erne og fremefter faldt interessen gradvist, og i perioden 2000-2014 blev det kun valgt til meget få nyfødte, med enkelte år under fem registrerede. Fra 2015 begyndte en tydelig vending: i 2018 fik 21 piger navnet, i 2021 var antallet steget til 36, og i 2024 nåede Inge op på 47 nyfødte og en placering som nummer 129 blandt årets pigenavne.

Genkomsten af Inge hænger sandsynligvis sammen med den bredere interesse for korte, nordiske og gammeldanske navne, som har præget dansk navngivning siden 2010'erne. Forældre der vælger Inge i dag, vælger ofte et navn der signalerer rod og enkelhed frem for modebevidsthed. Navnet er ukompliceret at udtale og stave, og det klinger naturligt på dansk uden at virke gammeldags i negativ forstand. Det er et unisexnavn, godkendt til begge køn i Danmark, men bruges langt overvejende til piger.

Kendte danske bærere af navnet tæller blandt andre Inge Lehmann, den verdensberømte danske seismolog der opdagede jordens indre kerne, og Inge Gråbøl, en af dansk skuespils mest fremtrædende navne. Stavemåden Inge er den klart dominerende i Danmark, mens Inga forekommer som en variant, særlig i Sverige og Norge.