Ingvild

Ingvild er et oldnordisk navn med rødder i den førkristne skandinaviske navnetradition. Det er sammensat af forleddet Ing, som refererer til den nordiske frugtbarhedsgud Yngvi eller Ing, og efterleddet -vild fra oldnordisk "vildr", der betyder kamp eller strid. Navnet betyder altså omtrent "Ings kamp" og placerer sig dermed i selskab med andre oldnordiske navne, der kombinerer gudenavne med krigeriske elementer.

I Danmark har Ingvild historisk set været et meget sjældent navn. Frem til 2013 registrerede Danmarks Statistik ingen nyfødte med navnet i de fleste år. En forsigtig opblomstring begyndte i 2013 og 2014, hvor henholdsvis 4 og 9 piger fik navnet. Siden har tallet svinget, men tendensen er opadgående: i 2021 og 2022 blev 18 piger hvert år kaldt Ingvild, og i 2024 kom navn op på en plads som nummer 276 blandt de mest brugte navne til nyfødte piger, med 14 nyfødte det år. I dag bærer 179 danskere navnet.

Ingvild er et udpræget nordisk navn, der lyder hjemmehørende i det skandinaviske navnelandskab og minder mest om norsk navneskik, hvor det er mere udbredt end i Danmark. Det tiltaler forældre, der ønsker et navn med vikingealderens klang og en fast, markant lyd, uden at ty til de mest gængse oldnordiske navne. Navnet signalerer styrke og historisk bevidsthed og passer til den tendens, man har set i Danmark de seneste år, hvor nordiske og oldnordiske navne er kommet tilbage i mode.

Udtalen er relativt enkel: ING-vil med tryk på første stavelse. Stavevarianter er sjældne på dansk, men på norsk ses både Ingvild og Ingveig som beslægtede former. Kortformen Ing forekommer, og navnet er slægtskabsmæssigt tæt forbundet med andre Ing-navne som Ingrid, Inga og Ingeborg.