Kamma

Kamma er en nordisk kortform af Katharina, som igen går tilbage til det græske navn Aikaterine, der traditionelt oversættes med betydningen "ren". Kortformen opstod i Skandinavien, og Kamma har særlig dyb forankring i dansk kultur. Det er et gammelt navn, der allerede var i brug i det 19. århundrede, men som i store dele af det 20. århundrede var forholdsvis sjældent blandt nyfødte danskere.

Popularitetsudviklingen er bemærkelsesværdig. I midten af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne var Kamma stort set fraværende på nyfødte-statistikkerne, men fra midten af 1990'erne begyndte det at dukke op igen. I 2001 og 2002 tog interessen for alvor fart, og fra 2005 lå det stabilt i toppen af de første 200 pigenavne. Fra 2018 skete der et egentligt gennembrud: 54 piger fik navnet det år, og siden da har Kamma holdt sig solidt placeret i top 135 hvert eneste år. I 2024 nåede det rekordniveauet 64 nyfødte og en placering som nummer 93 på den nationale liste.

Med sine fem bogstaver er Kamma et kort navn, der er let at udtale og stave for både danskere og folk i øvrige nordiske lande. Det udtales med tryk på første stavelse og et tydeligt dobbeltkonsonnant-m, som giver navnet en rund og varm klang. Navnet signalerer en stærk dansk identitet uden at virke gammeldags, og det passes godt til den tendens, man har set i Danmark de seneste årtier, hvor forældre søger mod navne med historiske rødder og nordisk karakter frem for internationale modenavne.

Kamma kendes blandt andet fra den historiske danske skuespillerinde og kulturpersonlighed Kamma Rahbek (1775-1829), der drev en af Guldalderens vigtigste litterære saloner på Bakkehuset ved København. Denne kulturhistoriske forbindelse giver navnet en ekstra dimension for dem, der er bevidste om dansk historie. Stavemæssigt er Kamma ret konsekvent, og der kendes ikke til udbredte alternative stavemåder af det i dansk sammenhæng.