Klara

Klara stammer fra det latinske Clara, afledt af "clarus", der betyder "klar", "lys" eller "berømt". Navnet spredte sig i Europa i middelalderen, først og fremmest takket være den hellige Clara af Assisi (1194-1253), grundlæggeren af klarissinerordenen og en af den katolske kirkes mest kendte kvindelige helgener. Den skandinaviske stavemåde med K i stedet for C er den gængse i Danmark og Norge, mens den sydeuropæiske form Clara er udbredt på engelsk, spansk og italiensk.

I Danmark begyndte Klara for alvor at vinde indpas fra slutningen af 1980'erne. I 1988 fik blot 4 piger navnet, men gennem 1990'erne tog populariteten fart: i 1999 blev 62 piger kaldt Klara, og i 2002 nåede antallet op på 96 nyfødte. Toppen blev nået i 2007 og 2011, da begge år bød på 106 nyfødte med navnet og placeringer omkring nr. 61-70 på ranglisten. Siden har tallet ligget stabilt mellem 60 og 100 om året, og i 2024 fik 59 piger navnet, svarende til en placering som nr. 102 blandt årets pigenavne. I alt bærer godt 2.800 danskere i dag navnet Klara.

Klara er et kort og klangfuldt navn på blot fem bogstaver, der udtales præcis som det staves. Det appellerer til forældre, der søger et navn med historisk dybde og europæisk forankring uden at virke gammeldags. Navnet placerer sig i skæringspunktet mellem det klassiske og det nutidige og passer godt ind i en generation, hvor nordiske og latinsk-inspirerede navne med stærke vokaler har været på mode. Det bruges hyppigt som både fornavn og mellemnavn.

Den nærmeste variant er Clara med C, som er den internationale standardstavning og også bruges i Danmark, om end sjældnere end K-formen. Beslægtede navne tæller Klare og Klarissa, men disse er markant sjældnere på danske navnelister. På mange europæiske sprog findes parallelle former: Claire på fransk, Chiara på italiensk og Klára på tjekkisk og ungarsk.