Kristine

Kristine er en nordisk og dansk form af det latinske Christina, som har rødder i det græske ord Christos, der betyder "den salvede". Navnet har dermed en direkte forbindelse til kristendommen og har været brugt i Norden siden middelalderen. Det er nært beslægtet med den latinske stavning Christine, som er mere udbredt i flere andre europæiske lande, mens Kristine med k er den form, der klarest markerer en nordisk og dansk tradition.

Navnets popularitet i Danmark nåede sit højeste punkt i midten af 1980'erne og 1990'erne. I 1986 fik 119 nyfødte piger navnet, og frem til årtusindskiftet lå det stabilt med typisk 100 til 128 nyfødte om året. Fra begyndelsen af 2000'erne begyndte interessen at falde gradvist: i 2004 var antallet nede på 62, i 2009 under 30, og efter 2012 er det faldet til under 20 nyfødte pr. år. I de seneste år gives det til blot 3 til 5 piger om året, og det placerer sig nu langt nede ad ranglisten over de mest valgte navne til nyfødte. Til gengæld bærer godt 4.500 danskere stadig navnet, hvilket afspejler, at det var et af de foretrukne navne for en hel generation af kvinder født primært fra 1960'erne til 1990'erne.

Kristine er et langt navn på otte bogstaver, og det signalerer en vis klassisk soliditet. Det er hverken gammeldags på den støvede måde eller moderne på den trendsatte måde, men snarere et navn der har haft sin storhedstid og nu hviler trygt i sin generation. Forældre der i dag vælger Kristine til en datter, vælger et navn med klare kristne konnotationer og en gennemprøvet dansk tradition frem for et modenavn.

Stavevarianter og beslægtede navne tæller Christine (med c, den internationale og franske form), Christina (den latinske grundform) samt kortformerne Stine og Tine, som begge er selvstændige og meget brugte navne i Danmark. Navneformen Kristina med a er en anden nordisk variant, og tilsammen udgør disse former en stor navnefamilie med fælles oprindelse i den kristne tradition.