Lene

Lene er en nordisk kortform af Helene, som igen går tilbage til det oldgræske Helénē. Det græske navn knyttes traditionelt til betydningen "lysende" eller "fakkel", og er bedst kendt fra den græske mytologi som navnet på den skønne Helena fra Troja. Lene opstod som en selvstændig navneform i Skandinavien og slog rod som et fuldt fornavn frem for blot et kaldenavn.

Popularitetsmæssigt er Lene et markant generationsnavn. I 1985 blev 192 piger døbt Lene, og navnet lå da på en 35. plads blandt nyfødte pigenavne. Frem mod slutningen af 1980'erne faldt det støt og i 1990'erne tog faldet for alvor fart. Fra årtusindeskiftet og frem gives navnet næsten ikke til nyfødte, og i dag registreres typisk nul nyfødte med navnet om året. Til gengæld bærer knap 30.000 danske kvinder navnet, hvilket placerer Lene som nummer 9 i hele befolkningen og viser, hvor dominerende det var i sin storhedstid.

Som navn er Lene kort og udtalevenligt med kun fire bogstaver og to stavelser. Det har en rolig, nordisk karakter uden de fremmede klange, der kendetegner det fulde Helene. Navnet tilhører den generation af enkle, skandinaviske kortformer som Bente, Hanne og Inge, der prægede dansk navngivning fra midten af det 20. århundrede.

Nært beslægtede navne tæller Helene, Helena og Lena, der alle deler samme oprindelse. Lena har i modsætning til Lene holdt en vis tilstedeværelse blandt nyfødte ind i nyere tid. Stavevarianten Lene er dog den klart mest udbredte form i Danmark.