Lill

Navnet Lill opstod oprindeligt som et kælenavn eller en kortform, især i de nordiske lande som Sverige og Norge. Det kan spores tilbage til navnet Elisabeth, der har hebraiske rødder og betyder "Gud er min ed", men det ses også som en forenkling af det blomsterinspirerede navn Lilli eller Lillian. Navnet vandt indpas i Skandinavien i løbet af det 20. århundrede, ofte som et mellemnavn eller en del af et dobbeltnavn, og i de nordiske sprog associeres det naturligt med ordet "lille".

I den danske befolkning er Lill et sjældent navn, som i dag bæres af 146 personer. Navnet har i mange år ligget meget lavt på popularitetslisterne over nyfødte. Data fra Danmarks Statistik viser, at der i 2024 ikke blev navngivet nogen børn Lill, og navnet har gennem de seneste årtier konsekvent haft en placering uden for top 500. Den seneste registrering af nyfødte med navnet var i 2015, hvor 3 piger fik navnet, hvilket understreger navnets status som et usædvanligt valg i moderne tid.

Med kun fire bogstaver placerer Lill sig i kategorien af korte, minimalistiske pigenavne. Det bærer præg af en ældre nordisk navnetradition, som man også ser det i navne som Siv eller Liv. Stilen er enkel og uhøjtidelig, hvilket gør det velegnet til forældre, der ønsker et navn med historisk ballast, som dog skiller sig ud fra de mest populære navnebølger.

Blandt varianter af navnet findes de mere udbredte former Lilli, Lilly og Lillian. Selvom Lill er mest udbredt som et selvstændigt fornavn i Norge og Sverige, har det i Danmark bevaret sin karakter som en sjælden og kortfattet afledning, der ofte forbindes med en vis retro-charme.