Lis

Lis er en dansk kortform af Elisabeth, der igen går tilbage til det hebraiske Elisheba. Navnet opstod som en folkelig forkortelse og blev med tiden brugt som et selvstændigt fornavn i Danmark og de øvrige nordiske lande. Denne type kortnavne, der skærer ind til benet og kun bruger de første bogstaver af et langt klassisk navn, var meget populære i første halvdel af det 20. århundrede, og Lis er et af de mest markante eksempler.

Popularitetskurverne fra Danmarks Statistik fortæller en tydelig historie om navnets generationsforankring. I slutningen af 1980erne og starten af 1990erne blev Lis stadig givet til enkelte nyfødte piger, med en lille top i 1991, hvor det lå på plads nummer 312 med 8 nyfødte. Derefter faldt interessen støt, og fra midten af 1990erne og frem til 2018 var der stort set ingen nyfødte med navnet. At der dukker fire nyfødte op igen i både 2019 og 2024 antyder en meget beskeden nostalgisk interesse, men Lis er grundlæggende et navn, der i dag bæres af kvinder i den ældre generation. De knap 12.900 nulevende bærere afspejler den tid, hvor det var et alment og velkendt navn i det danske samfund.

Lis er med sine tre bogstaver et af de korteste selvstændige kvindenavne i dansk navnetradition. Det udtales præcis som det staves, klart og uden tvetydighed. Stilen er enkel og nordisk, uden de latinske eller franske toner som mange andre klassiske kvindenavne har. Beslægtede navne i samme familie tæller Lisa, Lise, Lisbet og Elise, og mange af dem fulgte samme kurve: størst udbredelse i 1940erne til 1960erne og derefter gradvis tilbagegang i takt med skiftende navnemode.

I dag signalerer Lis en bestemt æra i dansk navnehistorie, og det kan netop være en del af tiltrækningskraften for de få forældre, der vælger det i 2020erne. Korte, konsonantrige skandinaviske navne er generelt på vej frem, og Lis passer stilmæssigt godt ind i den tendens, selvom det endnu ikke har oplevet nogen egentlig renæssance i popularitetsstatistikkerne.