Lisbet

Lisbet er en dansk kortform af Elisabeth, et navn med dybt kristne rødder. Elisabeth går tilbage til det hebraiske Elisheba, som betyder "Gud er min ed" eller "Gud er min overflod", og er i Det Nye Testamente navnet på Johannes Døberens mor. Kortformen Lisbet opstod i Skandinavien som en folkelig, udtalevenlig variant og har været i brug i dansk navnetradition i mange generationer.

Navnets popularitet i Danmark nåede sit højdepunkt langt tidligere end de tilgængelige statistikker viser. I den periode data dækker, lå Lisbet allerede på vej ud af mode: i 1986 toppede det med 9 nyfødte og en placering som nummer 280 på ranglisten. Fra begyndelsen af 1990'erne begyndte antallet af nyfødte med navnet at falde markant, og fra midten af årtiet gives det stort set ikke længere til nyfødte piger. I de seneste år er ingen nyfødte registreret med navnet, og det placerer sig nu omkring rang nummer 931 på listen over navne givet til nyfødte.

På trods af den ringe tilgang bærer knap 2.126 danskere navnet i dag, hvilket afspejler at det var et ganske almindeligt valg for generationer født i midten af 1900-tallet. Lisbet er et varmt og jordbundent navn med en tydelig dansk klang, og det adskiller sig fra det mere formelle Elisabeth ved sin uformelle og hjemlige karakter. Det hører til i selskab med andre nordiske kortformer som Lisbeth og Lise.

Den nærmeste variant er Lisbeth, som staves med th og er den version der er internationalt mest kendt, bl.a. takket være Astrid Lindgrens figur og den svenske romanfigur Lisbeth Salander. Andre beslægtede navne tæller Lise, Lisa, Elise og det fulde Elisabeth, alle med rod i det samme hebraiske navn.