Lorena

Lorena er en afledning af Laura, som har sit udspring i det latinske ord laurus, altså laurbær. Laurbærtræet var i oldtidens Rom symbol på sejr og ære, og laurbærkransen var en udmærkelse til generaler, digtere og atleterne ved de store lege. Fra Laura opstod efterhånden flere romaniserede varianter, og Lorena er én af de mest udbredte, særligt i Spanien, Italien og Latinamerika. Navnet har således en lang og rodfæstet tilknytning til den latinske navnetradition.

I Danmark er Lorena et meget sjældent pigenavn. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik bærer kun 139 personer navnet i hele befolkningen, og i det seneste registreringsår blev blot 3 piger navngivet Lorena. De historiske tal viser, at navnet aldrig har slået igennem i større skala herhjemme. Gennem 1980'erne og frem til midten af 2010'erne registrerede Danmarks Statistik stort set ingen nyfødte med navnet i de fleste år, og selv i de år, hvor et par piger fik navnet, forblev det i bunden af statistikkerne. Det er med andre ord et navn, der tilhører den absolutte sjældenhed i dansk sammenhæng.

Lorena udtales med tryk på den midterste stavelse, lo-RE-na, og det bløde, vokalrige forløb giver navnet et melodiøst og sydeuropæisk præg. Det er et navn, der typisk vælges af forældre med tilknytning til spansktalende kulturer eller af forældre, der ønsker et navn, som skiller sig ud fra de gængse danske pigenavne uden at virke fremmedartede. Navnets klang minder om kendte navne som Serena og Marlena, hvilket gør det let at udtale og huske på tværs af sprog.

Stavemæssigt er Lorena den klart dominerende form internationalt, og der kendes ikke til udbredte danske varianter. Beslægtede navne tæller Laura, som er langt hyppigere i Danmark, samt Lauren og Laurena. For forældre, der sætter pris på navnets latinske oprindelse og dets varme klang, kan Lorena således opleves som et mere personligt alternativ til det meget almindelige Laura.