Luna

Luna er latinsk og betyder simpelthen "måne". Navnet er direkte afledt af den romerske gudinde Luna, der personificerede månen og dyrkedes i det antikke Rom med sit eget tempel på Aventinerhøjen. Den græske pendant er Selene, og begge gudinder beskrives typisk kørende over nattehimlen i en sølvvogn. Denne mytologiske arv giver Luna en naturlig forbindelse til både stjerner, nat og himmellegemer, og det er en af grundene til, at navnet føles både poetisk og konkret på én gang.

I Danmark var Luna et relativt sjældent navn frem mod slutningen af 1990'erne. I 1985 fik kun 4 nyfødte piger navnet, og det lå da på en beskedne plads nummer 399. Gennem 1990'erne begyndte interessen langsomt at vokse, og i 2001 kom Luna for første gang ind i top 100 med 93 nyfødte. Fremgangen fortsatte støt gennem 2000'erne og accelererede markant fra 2010 og frem. I 2017 var Luna rykket ind i top 20, i 2019 i top 10, og i 2023 nåede det helt op på andenpladsen med 412 nyfødte. I 2024 lå det på tredjepladsen med 423 nyfødte piger, og godt 5.700 danskere bærer i dag navnet.

Luna appellerer til forældre, der ønsker et navn med naturlig klang og tydelig betydning uden at skulle gå på kompromis med enkelhed. Det er kun fire bogstaver og udtales identisk på dansk, norsk, svensk, spansk og italiensk, hvilket gør det let at bære internationalt. Stilen er hverken gammeldags eller moderne på en flygtig måde, men placerer sig i det kosmiske og naturstemte hjørne af navneuniverset, i selskab med navne som Sol, Nova og Stella.

Stavningen Luna er den eneste udbredte form på dansk. Navnet optræder i litteratur og populærkultur blandt andet som navn på en karakter i Harry Potter-serien, hvilket formentlig har bidraget til den øgede opmærksomhed fra midten af 2000'erne og frem. Kortformen Lu bruges af og til som kælenavn, men Luna bruges i langt de fleste tilfælde i sin fulde form.