Martine

Martine er den franske feminine form af Martin, og det er netop via fransk, at navnet har fundet vej til Skandinavien og Danmark. Roden er det latinske Martinus, der er afledt af Mars, den romerske krigsgud. Navneformen har længe været udbredt i Frankrig, Belgien og det fransktalende Schweiz, og det var særligt i anden halvdel af det 20. århundrede, at den begyndte at vinde indpas i de nordiske lande som et alternativ til den mere latinske form Martina.

I Danmark optræder Martine i statistikkerne med jævne tal fra 1985 og frem. Navnet havde sin bedste periode i slutningen af 1990'erne og omkring år 2000, da det lå på rang nummer 171-186 blandt pigenavne til nyfødte med op til 24 nyfødte om året. I 2000'erne faldt interessen gradvist, og fra 2010'erne er navnet blevet decideret sjældent. I 2021, 2022 og 2023 var der ingen nyfødte med navnet i statistikkerne, men i 2024 er der igen registreret 6 nyfødte, hvilket viser, at navnet ikke er uddødt som valg. I dag bæres det af ca. 670 danskere.

Martine appellerer til forældre, der søger et navn med klassisk europæisk stil uden at være et af de helt store mainstream-navne. Den franske stavemåde og udtale giver navnet et diskret internationalt præg, og det fungerer uden problemer på tværs af sprogrammer. Udtalen på dansk er typisk "mar-TEE-ne", tæt på den franske original. Beslægtede navneformer tæller Martina (latinsk/italiensk/skandinavisk), Maartje (hollandsk) og det maskuline Martin, som er langt mere udbredt i Danmark.