Milla

Milla er et pigenavn med rødder i både den latinske og slaviske navnetradition, men som i Skandinavien længe har fungeret som et selvstændigt fornavn. Navnet opfattes i dag primært som en nordisk kortform, der har frigjort sig fra sit ophav og lever sit eget liv. Det kan spores tilbage til det latinske Camilla, et navn der i romersk mytologi tilhørte en hurtig og modig krigerkvinde, og til det slaviske Ljudmila, der betyder "kær til folket". Milla er i sin korthed og enkelhed kommet til at stå på egne ben.

Popularitetsmæssigt er Millaas danske historie tydelig i tallene. Frem til slutningen af 1990'erne var navnet næsten fraværende herhjemme, kun givet til et par stykker hvert år. Fra 1998 begyndte interessen at vokse, og i 2000 fik 15 nyfødte piger navnet. Fremgangen fortsatte støt: i 2005 var der 37 nyfødte Milla'er, og toppen blev nået i 2012 med 54 nyfødte og en placering som nummer 103 på ranglisten. Siden da er tilslutningen gradvist faldet, og i 2024 fik 7 nyfødte piger navnet. Navnet bæres i dag af knap 750 kvinder og piger i Danmark.

Milla appellerer til forældre, der søger noget kort og letudtalt, uden at det føles hverken gammeldags eller konstrueret. Med blot fem bogstaver og to stavelser er det et navn, der sidder let i munden og fungerer på tværs af generationer og sprog. Det er hverken geografisk bundet til Danmark eller fremmedklingende, og det klarer sig fint internationalt, hvilket har trukket mange til det i en periode præget af åbne, nordiske navne.

Stavemæssigt forekommer Mila som en variant med ét l, der bruges i både slaviske sprog og internationalt. I Danmark er Milla med dobbelt l den klart mest udbredte form. Kortformen er i sig selv svær at afkorte yderligere, hvilket giver navnet en afsluttet og komplet karakter.