Mille

Mille opstod som en kortform af Emilie, der via det franske og latinske Aemilia kan spores tilbage til den romerske slægt Aemilius. Roden menes at hænge sammen med det latinske aemulus, som betyder "ivrig" eller "den der stræber". Selvom navnet altså har dybe rødder i det romerske, er Mille i dag fuldt ud etableret som et selvstændigt skandinavisk fornavn og bruges sjældent som forkortelse i daglig tale.

Popularitetsudviklingen i Danmark fortæller en tydelig historie om fremgang. I 1985 blev kun 26 piger kaldt Mille, og navnet lå på en beskedne #154 blandt de mest brugte navne til nyfødte. Gennem 1990'erne tog det stille fart, og ved årtusindskiftet var det nået op på #49 med 143 nyfødte i år 2000. Toppen kom i 2009, da 366 piger fik navnet, og det nåede sin hidtil højeste placering som #13 i landet. Siden har det stabiliseret sig som et fast navn i den øverste tredjedel af listen, og i de seneste år ligger det konsekvent omkring #24-30 med cirka 170-230 nyfødte om året. I dag bærer over 7.600 kvinder og piger navnet i Danmark.

Mille appellerer til forældre, der ønsker et navn, der er dansk og genkendeligt, men ikke tungt eller højtideligt. De fem bogstaver gør det let at stave, let at huske og let at udtale for både børn og voksne. Navnet har en venlig, uformel klang, der hverken trækker på det gammelklassiske eller det hypermoderne. Det passer ind i miljøer, hvor man sætter pris på det afslappede og nærværende frem for det prangende.

Stavevarianter er sjældne, men Milla bruges som en beslægtet form, der er udbredt i Sverige og til dels i Norge. I Danmark er Mille med e klart den dominerende stavemåde. Navnet optræder også som mellemnavn kombineret med både klassiske og mere nutidige fornavne.