Mio

Som pigenavn har Mio en klar forbindelse til Astrid Lindgrens roman "Mio, min Mio" fra 1954, selv om den litterære figur er en dreng. Romanens titel og stemning har alligevel givet navnet en vis poetisk appel i Skandinavien, og det er muligt, at nogle forældre har valgt det til piger netop på grund af den eventyragtige og drømmende klang. Navnet er kort og vokalrigt, og det har en blød, international lyd, der fungerer på tværs af sprog.

I Danmark er Mio som pigenavn yderst sjældent. De historiske data fra Danmarks Statistik viser, at der i de fleste år slet ikke er registreret nyfødte piger med navnet, og undtagelsen er 3 nyfødte i 2021. I den samlede befolkning bærer kun 29 kvinder og piger navnet, hvilket placerer det på rang nummer 3732. Det er med andre ord et meget ualmindeligt pigenavn i dansk sammenhæng.

Mio som pigenavn vil appellere til forældre, der ønsker noget helt uden for de kendte rækker. Det er godkendt til begge køn af de danske navnemyndigheder, og valget af det til en pige vil i dag stadig vække opmærksomhed, da navnet opfattes som primært maskulint herhjemme. I Italien og visse andre europæiske lande kan Mio dog forekomme i feminin kontekst som en kæleform.