Mona

Mona er et navn med overraskende mange etymologiske tråde. Den mest kendte forbindelse er til det italienske og latinske "Madonna", der betyder "min frue" og har stærke kristne konnotationer fra middelalderens Mariadyrkelse. Derfra stammer også verdens mest berømte portræt, Mona Lisa, malet af Leonardo da Vinci i begyndelsen af 1500-tallet. Parallelt hermed eksisterer en irsk-keltisk linje, hvor Mona menes at stamme fra Muadhnait med betydningen "ædelhed". I arabisk bruges Mona eller Muna som et selvstændigt navn med betydningen "ønsker" eller "håb", og navnet kendes i dag i mange kulturer verden over.

I Danmark har Mona været et stabilt, om end ikke dominerende, pigenavn siden midten af det 20. århundrede. De historiske tal fra Danmarks Statistik viser, at navnet var mest udbredt i 1980'erne, hvor det i 1985 nåede en placering som nr. 118 blandt nyfødte piger med 41 navngivninger. Herefter dalede interessen gradvist og nåede et foreløbigt lavpunkt i 2014 med blot 12 nyfødte. Men fra 2017 vendte kurven, og i 2023 nåede Mona hele op på en placering som nr. 120 med 47 nyfødte, det højeste antal i mange år. I 2024 blev 39 piger kaldt Mona, hvilket placerer det som nr. 142 og bekræfter, at navn befinder sig i en periode med fornyet opmærksomhed.

Mona er et kort navn på kun fem bogstaver, og den lette udtale og enkle stavning gør det tilgængeligt og lettere at huske. Navnet signalerer en vis klassisk ro uden at virke gammeldags, og det falder naturligt i kategorien af genoplivede retro-navne, som mange forældre i disse år trækker frem igen. Det er hverken moderigtigt på den flygtige måde eller slidt af overdrevet brug, og det fungerer fint på tværs af generationer.
De knap 8.000 kvinder i den danske befolkning, der i dag bærer navnet, vidner om en lang og jævn tilstedeværelse i dansk navnekultur.

Stavemæssigt er Mona den klart dominerende form i Danmark. I arabisk sammenhæng ses varianten Muna, og på irsk forekommer den ældre form Muadhnait, men disse bruges sjældent i en dansk kontekst. Mona kombineres gerne med mellemnavn og fungerer godt foran både ét- og tostavelsesefternavne på grund af sin korte, åbne slutlyd.